Ingers og Jakobs bryllup
 
Taler

Paul-Frederik (brudens far):

"Det var en mørk og stormfuld nat…"
Omtrent således indledes Nusers romaner i Radiserne, og vi har vistnok stadig fortsættelsen til gode.
Vores eventyr begyndte også sådan en nat. Det var lige efter kommunalreformen. De fleste veje i Skærbæk havde fået nye navne, og ude i snestormen kørte jordemoderen rundt i Skærbæk i over en time, før hun fandt vores adresse.
Hun nåede det heldigvis i sidste øjeblik, og sådan kom Inger til verden.
Den nat var et absolut højdepunkt i mit liv, og for Irene og mig blev den indledningen til en epoke i vores tilværelse.
Inger, du har altid været en slider. Du har stillet store krav til dig selv. Måske endda for store. Du har slidt og kæmpet for din uddannelse. Den har du fået. Du kæmper i dit arbejde, fordi kun det bedste er godt nok. Du har arbejdet på at knytte forbindelser med familiemedlemmer, og jeg ved, at du har satset meget på at opnå familiens accept og anerkendelse.
Jeg synes, du er nået langt, og du har bestemt ikke fået noget foræret.
Jeg vil gerne takke dig for alt det, du har givet af et godt hjerte. Tak for de store oplevelser, vi har haft sammen. Her kan jeg nævne rejsen til Malaysia, turen rundt i Irland og besøget i Californien, hvor Christina var med. Jeg kan også nævne de to udstillinger på seminariet i Haderslev og renoveringen af din lejlighed, som ikke ville være lykkedes uden hjælpen fra Christina og Frank.
Fra nu af er det Jakob, som står i centrum, og jeg håber, at al din kærlige opmærksomhed først og fremmest skal komme ham til gode. Jeg ved, at dit hjerte er stort nok til, at der også bliver noget til overs til os andre.
I begyndelsen af Irenes og mit ægteskab måtte jeg af og til høre en bemærkning om, at "det var nu noget andet at være gift med en håndværker."
Der var ikke andet at gøre end at bide den i sig. Jeg vidste jo, at det var rigtigt.
Vores familie har i generationer været forsørget af håndværkere. Det var først Thor og mig, som skejede ud og brød familietraditionen.
Derfor glæder det mig oprigtigt at byde en håndværker velkommen i familien.
Jakob kan ikke bare lave biler. Han kan også lave mad. Hvad mere kan man ønske sig?
Jakob, du har vundet din svigermors hjerte! Du er den eneste, der kan slippe godt fra at sige hende imod, når du synes, hun har fortjent det. Jeg tror, vi er mange, der gerne ville lure dig kunsten af, men det afvæbnende glimt i øjet kan man ikke sådan kopiere. Det er dit kendetegn, Jakob.
Jeg behøver ikke at fortælle jer to, at der kommer en hverdag efter hvedebrødsdagene. En fremtid med ubrudt lykke og harmoni er et fata morgana.
Men jeg vil gerne understrege, at når de mindre eller større problemer måtte dukke op, så er det vigtigt, at båndet mellem jer to er stærkere end alle andre bånd i verden. Kun kærlighed, indbyrdes tillid og ubegrænset loyalitet kan give jer den styrke, som uanset tilværelsens prøvelser gør jeres fælles projekt til en succes.
Da jeg startede med et citat fra en nyere klassiker, vil jeg slutte med en lidt ældre, nemlig Ludvig Holberg, som i "Naturens og Folkerettens Kundskab" forklarede ægteskabet på denne prosaiske måde:
Efterat det Menneskelige Kiøn var bleven Dødelighed undergiven, da, paa det at saadanne ædele Creature skulde ikke undergaa og inden kort Tid udslettes, haver den allerviiseste GUD forordnet Ægteskab, og givet Menneskerne Evne til at udbrede og formeere dem, og tilligemed indplantet udi dem en heftig Begierlighed til hinanden, iligemaade en brændende Kierlighed til deres Afkom, efterdi det Menneskelige Kiøn paa anden Maade ikke kunde blive ved Magt.
Efter denne belæring vil jeg gerne udtale ønsket om, at Inger og Jakob må få en lang fælles fremtid med mange lyse stunder.

Jakob (brudgommen):

Det hele startede med at vi mødtes på "nettet" og snakkede sammen... Og så en dag spurgte Inger: om jeg ville danse med hende?? Det ville jeg imod alt forventning gerne! Vi tog så en svingom i den lokale Folkedanser forening, og det syntes vi begge var ret sjovt!! Faktisk syntes jeg, at Inger var en dejlig pige at danse med og det blev til lidt mere end en "svingom", må man sige !!
Tiden er gået stærkt efter at jeg har mødt Inger…. og for et halvt år siden friede jeg så til Inger først derhjemme i køkkenet under opvasken, MEN det troede Inger ikke på var noget jeg mente rigtigt!, så en af de efterfølgende weekender skulle vi over til Ingers forældre, og så efter endt middag gik jeg så på knæ igen foran Ingers forældre og der fik jeg et JA!!!
Så var jeg lettet. Pyha! Det lykkedes
Jeg kan huske, at Irene (Ingers mor) sagde: "Sådan har du jo aldrig gjort. ..Paul-Frederik!" Der var vist lidt bebrejdelse i det…
Her sidder vi så i dag og er blevet ægtefolk! Jeg glæder mig til at dele mit liv sammen med dig, Inger! Med alt hvad det indebærer.
JEG ELSKER DIG, MIN SKAT !!!
Til sidst vil jeg takke Paul-Frederik for at han giver Inger væk til mig! Jeg skal nok passe godt på hende. Hun er i gode mekanikerhænder!
Skal vi ikke skåle for min brud. Og give hende et 3 foldigt LEVE!……
Tak!

Kirsten og Frede:

Kære Inger og Jakob!

Familie og venner jer hylder i dag,
vi ønsker jer held og lykke - ja masser.
Det rimer ikke.
Nej, men det passer.
Ved balletten I fandt melodien sammen,
og dér danser I nu i fryd og gammen.

Det passer ikke.
Nej, men det rimer.
Jeres fælles hjem fyldes ofte med gæster,
I sørger for mad - men ej parkeringspladser.
Det rimer ikke.
Nej, men det passer.
Inger laver rullepølse, Jakob bager brød,
og det gør I begge med stor iver og glød.

Det passer ikke.
Nej, men det rimer.
Inger hun læser og fløjter med børn,
mens Jacob justerer biler der gasser.
Det rimer ikke.
Nej, men det passer.
Til polterabend Inger på kanaler sejler,
og der du finder en fyrig bejler.

Det passer ikke.
Nej, men det rimer.
Nu vil vi ikke vrøvle mer
og slutter talen med maner.
Jeres bryllupsdag vi fejre vil
med højt humør og strengespil.

Kære Venner - det rimer og det passer.
Kom hjælp os - løft jeres glasser.
Vi ta'r en tår, så hatten passer.

Vi rejser os for vort brudepar
og i kor vi råber - højt hurra.

Brudeparret længe leve…………….

Thor (toastmaster og brudens farbror):

Kære Jakob - ja, Inger kommer jeg til…

Du må hellere blive advaret med det samme, så det ikke kommer bag på dig, men det ser ud til at kvinderne i vores familie har problemer med teknik, herunder især advarselslamper.
Inger og ladelampen.
Vita og Volvo
Når jeg nævner Vita, er det for at slå en pæl igennem en eventuel genetisk sammenhæng.
For begge Ingers oldefædre på hendes Fars side var maskinmestre - ligeså din Farfar, (som jo er min Far). Ingers bror, Peter, er også maskinmester.
Ingers Far PF falder lidt uden for feltet, men han er skam også ganske fingernem.
Ingers Mor, Irene, tja - man kunne fristes til at kalde hendes forhold til teknik for en fobi.
Hvis Irene får en kaffemaskine i sit køkken holder den i 30 år - og det er ikke fordi hun er specielt teknisk kyndig, men fordi den ikke må bruges så længe den er ny…, men så forbliver den jo ny???!
Nu kunne det se ud som om jeg har fået stillet mændene op på den ene side og kvinderne på den anden.
Hvis man nu var mandschauvinist ville man sikkert hævde, at det har noget med gener at gøre, fordi det er kønsbestemt. Men det er helt usagligt.
Jeg tror, at de fleste af de tilstedeværende kvinder reparerer vaskemaskinen, skifter oliefilter på bilen og renser fyret.

Kære Inger!
Jeg er altså meget tryg ved at Jakob nu kan have hånd i hanke med dig.
Kender ham ikke så godt endnu, men han virker jo som en sympatisk og tilforladelig ung mand.
Ja, bortset fra at han er Københavner. For det betyder, at han beholder dig ovre hos fjenden, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage. Og dog - din Farfar var Københavner, men flyttede dog til Jylland.
Så måske er der håb forude.
Der er stil over jer.
Første bryllup siden 21 marts 1935.
Ingers forældre til Borgmesteren
Vita og jeg selv fordi jeg var bange for at skulle op at flyve. Og kirkebryllup blev der ikke tid til.
Midt i al denne ugudelighed holder I fast i de gode gamle traditioner - tak for det!

 

Opdateret d. 2.1.2009