Den kulturhistoriske skole.

Som det centrale for den kulturhistoriske skoles psykologer ses menneskets udvikling i en historisk/samfundsmæssig sammenhæng. Mennesket fødes i et bestemt kulturelt socialt miljø, hvor det udvikles inden for den sociale ramme, det befinder sig i (mennesket som objekt). Omvendt er mennesket også med til at forandre kulturen (mennesket som subjekt).

Leontjews virksomhedsteori er med til at beskrive de dialektiske processer. Leontjew taler om to processer:

1. Interioriseringsprocessen: Mennesket gør sig nogle erfaringer ude fra samfundet og udvikler sig selv.
2. Eksterioriseringsprocessen: Mennesket påvirker, bearbejder og forandrer sin omverden.

I modsætning til andre psykologer (eks. Erikson: en vekselvirkning mellem arv og miljø), lægger den kultur-historiske skole vægt på selve virksomheden mellem mennesket og omverdenen. Det er igennem virksomheden/handlingen, mennesket tilegner sig begreber/værdier, begreber som den nutidige kultur og miljø indeholder. Personligheden ligger ikke i genetisk arv, i medfødte egenskaber, færdigheder, men i det virksomhedssystem, der udvikles af omverdenen. Drivkraften bag virksomhederne er motiver, motiverne som har et mål i sigte.