|
Social karakter og samfundstyper. |
Med reference til D. Riesman.
|
Den sociale karakter er den karakter, som er fælles for større grupper. Fx. samfundsklassers, gruppers, religioners og nationers karakter. Karakteren er den delvis permanente socialt og historisk betingede organisering af et individs drifter og ønsker. Med andre ord den psyke, hvormed den enkelte møder verden og menneskene. Barndomsårene påvirker i særdeleshed karakterdannelsen. Tidligt i livet skabes (indpodes) karaktermønstre (ifølge E. Erikson). - Eller det, vi i vores dagligdag kalder opdragelse. For at fungere i et samfund må man handle og reagere som en del af samfundet. Karakteropdragelsen indebærer, at individet ønsker og tænker som samfundet. Således opnås et velfungerende samspil mellem individ og samfund (ifølge Fromm). Ydre tvang bliver (erstattes af) en indre nødvendighed. Livsmønstre, leveforhold, traditioner og livsmål må ses i forhold til det enkelte menneske. Udviklingen og afvikling af sæder og skikke sker i spejlet af deres samfundsrelevans og nødvendighedsgrad. David Riesman inddeler befolkningskarakteristika efter tre kategorier:
- men i samme åndedrag understreger han, at der ikke er tale om totalløsninger. Intet samfund vil gå 100 % ind i en af kategorierne, men vil i overvejende grad have karakter af en af dem. Eller som han udtrykker det ved hjælp at et citat af Santayana: ..."Den ene amerikaner, jeg taler om, er naturligvis en myte"... I det traditionsstyrede samfund er man tilbøjelig til at følge de givne regler (dogmer) og traditioner. Vækstpotentialet er højt (voksende befolkning), sammenholdet (samhørighed) lever i kraft af dets nødvendighed. Ritualer, etiketter, handlemønstre og omgangstone er i faste rammer, som ikke skal debatteres. Man yder den nødvendige lydighed og opmærksomhed, og ser sig selv som en del af en større cyklus. Alle disse faktorer (ritualer, etiketter, faste rammer, lydighed o.s.v.) fungerer i kraft af den podning, som det traditionsstyrede samfund foreskriver. I det indrestyrede samfund er individet styret af indre livsmål, og den personlige karakter er individualistisk. Familietraditionerne hviler i en stabil befolkningstilvækst (populationen opretholdes). En familie får gennemsnitligt to børn. Den personlige frihed, valgmuligheder og mobilitet er primære. In-dividet er initiativtageren og tager intet for givet. Verden er foranderlig. Set i historisk perspektiv har Danmark gennemgået alle tre samfundstyper. Som landbrugsland med stærke traditioner og en decentral livsstil forandres landet. En vis organisering begyndte. Gårde blev flyttet ind i små landsbymiljøer, og folk forstod fordelen ved at bo i nærheden af hinanden. I disse år (de sidste 30 år og nok en årrække frem) er individualismen blevet stærkere og stærkere. Man sørger for sig selv og sit liv, tager ansvaret eller går til grunde (misbrug eller lign.), men trods alt er gruppebevidstheden, -ansvaret og samhørigheden ikke til at afskaffe. Vi er medlem af ét samfund, hvor vi betaler skat til fælles goder, sørger for ældre, syge og handicappede, forventer et højt serviceniveau og værdsætter de demokratiske rettigheder, som vi alle har del i. Et rendyrket indrestyret samfund er svært at forestille sig. Det er sundt at tage ansvar for sit eget liv, men man kan ikke nøjes med et. Man må også tage ansvar for den indflydelse, man indirekte øver på omverdenen. |
Tilbage til Kultur og identitet
Tilbage til Social- og gruppepsykologi
Tilbage til Freud's personlighedsmodel
Tilbage til Identitet, ungdom og kriser
Tilbage til Den kultuirhistoriske skole
Videre til Socialpsykologi
Videre til Samspilsteorier
Denne side oprettet 14.2.1999
Opdateret d. 2.1.2009
besøg siden 25.7.2000