Nogle oplever, at fællesskabet ikke tilgodeser deres person, og fungerer dårligt i sociale sammenhænge. Hvis man ikke kan finde sociale sammenhænge (kammerater, grupper o.lign.), som man kan "spejle sig lidt i", eller som bekræfter ens identitet, kan fællesskabets styrke vende mod én i form af gruppepres, magt og manipulation.

Begrebet identitet har en dialektisk funktion, idet det giver mennesket en følelse af tilhørsforhold og fællesskab (samfundsidentitet), men på den anden side en følelse af at være noget unikt (selvidentitet).

Psykologer kan betragte identitet på forskellige måder:

a) SELVIDENTITET: en identitet, hvor man finder sig selv.

b) SAMFUNDSIDENTITET: en identitet, hvor man måler sin identitet i forhold til samfundet.

Erikson tager her udgangspunkt i det dybdepsykologiske i mennesket, men drager omgivelserne omkring "jeget" med ind. Erikson beskriver identitet således:

"Mennesket er en biologisk organisme, et psykisk væsen og et socialt medlem af samfundet. Disse tre faktorer står under stadig påvirkning af hinanden. Identitet er den oplevelse af sig selv, som en bestemt person i en social sammenhæng og i et historisk kontinuerligt perspektiv."

Begreber som følelse, oplevelse af sig selv, selverkendelse (selv) og det særlige ved netop den person (personlighed) spiller en vigtig rolle i sammenhæng med identiteten. Selvopfattelsen, ens egen personlighed og ens identitet udvikler sig her under indflydelse af hinanden.

En person lader sig ubevidst påvirke via identifikation med et tilhørsforhold til fx. stærke familiebånd. D.v.s. man bliver i stand til at yde ekstra, når indsatsen sættes i forbindelse med fx. familiens eller menighedens ære.

Selvidentiteten suppleres med tiden af en erhvervsidentitet (ifølge Eskola), en klasseidentitet, nationalidentitet (sekundær gruppe) og måske en eller flere gruppeidentiteter (under-grupper af sekundærgruppe). Gruppeidentiteten har en særlig betydning for det, som kan kaldes undergrupper af sekundærgruppen (fx. jøder, indvandrere o.s.v.). Gruppenormen influerer radikalt i den enkeltes liv og giver styrke. Sammenholdet giver selvhævdelse og er identitetsbærende. I subkulturelle sammenhænge tales om "fælles identitet" inden for afgrænsede grupper, det kan være rockere, punkere o. lign. Disse finder deres identitet via identifikationen med gruppen. Via gruppen opbygger den enkelte sin person-lighed. Hvis gruppen mister status eller prestige, så gælder dette også for personen, som tilhører den og identificerer sig med den (ifølge Leon Mann).

Selvidentitet kan være stærkt gruppepræget. En stærkt religiøs overbevisning præger indehaverens personlige syn på sig selv og omverdenen, og samtidig er medlemskabet af gruppen af ligesindede af stor betydning. Gruppen bærer i sig selv en identitet og påvirker den jeg-skabende identitet. Den enkelte føler sig som en del af gruppens omdømme, forsvarer gruppen og er stolt over dens præstationer (ifølge Leon Mann).

Tilskuerne til en fodboldkamp søger en fælles ånd og identitet, når de klæder sig i ens trøjer (fx. Brøndby-fans, der bærer blå-gule trøjer, hatte o.s.v.). Denne fælles identitet er ofte tæt knyttet til klasseidentitet, da mange fodboldklubber oprindeligt har haft sit bagland i arbejderklassens mørkeste baggårde.

I forbindelse med et besøg i Thyregod skoles 10. kl. (Europaklasse) i 1993 sås det, hvad kulturmødet mellem to skoler i to lande kan formidle af selverkendelse. Eleverne fortalte om en udvekslingsrejse til en skole klasse i Coimbra i Portugal. De var chokerede over, at de skulle bo i lejligheder hos de portugisiske værter (Thyregod er ikke just noget boligkompleks). Vores eget lille land er gjort af lige så store kontraster, det havde eleverne blot ikke tænkt over. De havde ikke spekuleret over, hvad vores byers etagebyggerier var til; måske flygtninge? Elevernes primære grundlag (familien) er så indlysende for dem, at de har svært ved at se sig selv (og andre) i en anderledes hverdag.

3 eksempler på indvandreres tilpasning i samfundet:

Ved integration tilpasser man sig 100 %. Man indstiller sig på at ændre syn og tankegang for at leve på stedet og med stedet.

Ved assimilation sker der en aktiv tilpasning, men mennesket forbliver dog sig selv, og fortolker ind i det allerede kendte forståelsesområde.

Ved segregation opstår "et samfund i samfundet". I stedet for at tilpasse sig de nye forhold styrkes de medbragte traditioner og synsvinkler, som i nogen grad udvikler sig i en mere snæversynet retning end naturligt.